Indhold

Jul, Aug & Sep 2024

Premiumannoncører:

Skousen i Den Hvide By, Køge
Køge Kaffebar, Vestergade - Køge

Alle video-podcasts

i september måned


Den seneste video-podcast ligger øverst

Høj på livet 🥦🥕🥒

Episode 106 : 27 september 2024

I dette interview skal I møde manden bag High on Life, juicekongen i Lidemark, der er meget engageret i at promovere en sund livsstil og introducere os danskere for de mange positive egenskaber ved juice, smoothies og grøn mad. Jeg taler med Mads Boom hans rejse fra automekaniker til juicekonge, og hvorfor det i dag er hans mission at hjælpe os andre til at spise og leve sundere. Der er mange gode råd og tips i denne snak med Mads Bo, som du bør nyde som podcast fremfor på tv, telefonen eller computeren, hvis det er sent om aftenen, og du snart skal i seng.

Køge Metal Festival 🤘

Episode 105 : 24 september 2024

Køge Metal Festival vender tilbage til Tapperiet, og jeg har talt med Karen Gudiksen, kunstnerisk leder på Tapperiet, om festivalen. Vi dykker ned i konceptet bag festivalen, de fem bands på programmet og hvordan festivalen henvender sig til alle, lige fra bankmanden til den hardcore metalfan. Festivalen byder på en aften fyldt med tung musik fra genrer som døds-, ekstrem- og thrash-metal. Karen fortæller om de seneste års successer og om Tapperiets engagement i at skabe et unikt metalmiljø i Køge. Er du nysgerrig, så kom og oplev en festival, der skaber den helt rigtige stemning med fed musik, lækker mad og masser af fællesskab.

Head of Women’s Football, FCK

Episode 104 : 18 september 2024

I en række interviews taler jeg med Køgegensere, der er rejst ud i verden og har fundet noget, de er passionerede omkring. Bysbørn fra Køge og omegn, som har taget springet ud for at følge deres drømme, og som jeg synes, vi kan være stolte af. I det første indslag møder jeg Rebecca Steele, Head of Women’s Football i FCK. Rebecca har taget sin passion for fodbold med fra Køge til en af landets største klubber. Vi taler om hendes rolle, hendes rejse fra Køge til FCK, og om hun stadig har relationer til Køge.

Clean-up event i Køge Marina 🌊

Episode 103 : 13 september 2024

Mød Lise fra 'Os Om Havet' i et interview om deres clean-up event ved Køge Marina den 21. september 2024. Os Om Havet inviterer naturglade frivillige til at deltage i oprydningen både på land og under vand. Uanset om du er dykker eller hjælper til på land, kan du være med og gøre en forskel for havmiljøet. Eventet handler om mere end oprydning; det er også en mulighed for at lære om vores havmiljø og møde andre med samme interesse. Kig med her, når jeg taler med Lise om eventet, deres arbejde og hvordan de skaber engagement for et renere hav.

Er der mon et comeback på vej?

Episode 102 : 11 september 2024

Mød den tidligere verdensmester Niclas Larsen, en dansk Muay Thai fighter og kickbokser, som har haft en bemærkelsesværdig karriere med flere store sejre og udfordringer. Niclas har for nylig delt en video på sociale medier, hvor han åbent reflekterer over sin nuværende situation og stiller spørgsmålet: Er der et comeback på vej? Med store sejre som WBC Muay Thai World Super Welterweight Champion og mange kampe mod nogle af sportens største navne, har Niclas oplevet både succes og modgang. I interviewet dykker vi ned i, hvad der driver ham, hvad der har ført til hans udmelding, og hvad han søger i sig selv.

Optimisme hos HB Køges kvinder

Episode 101 : 05 september 2024

Kvindeholdet i HB Køge, der hurtigt blev lokale helte med deres overraskende kæmpesucces, har tabt de seneste kampe. En stor udskiftning i spillertruppen har bidraget til de skuffende resultater, og mange spørger sig selv: Var udskiftningen egentlig en del af planen? Sportsdirektør Dennis Bauer og cheftræner Kim Daugaard giver deres perspektiv og forklarer, hvad strategien bag udskiftningerne er, og hvordan holdet arbejder på at genfinde storformen og vende tilbage til deres tidligere triumfer.

HB Køge om dårlige resultater

Episode 100 : 03 september 2024

I vores indslag nummer 100 er vi for første gang i fodboldsæsonen på besøg hos HB Køge, hvor herreholdet i NordicBet Ligaen ikke har fået den ønskede start. Holdet kæmper med dårlige resultater, og der er pres på for at vende udviklingen. Anders taler med Sportsdirektør Auri Skarbalius og cheftræner Nicklas Pedersen, som giver deres perspektiv på de udfordringer, holdet står overfor, og hvad der skal til for at få vendt skuden. Hør, hvordan de vurderer sæsonstarten, og hvilke tiltag der kan gøre en forskel fremadrettet.

Alle video-podcasts

i august måned


Den seneste video-podcast ligger øverst

Lovparkens naboer til Køge Festuge

Episode 99 : 29 august 2024

I dette interview taler jeg med Mette Bjerre, næstformand i Køge Festuge, om dagens besøg fra naboer til Lovparken. Køge Festuge inviterede alle naboerne til en rundvisning på pladserne, bag scenen og i kunstnervognene, så de kunne få et indblik i det store arbejde, der ligger bag festugen. Der var mulighed for at stille spørgsmål og få gode oplevelser. Jeg taler med Mette om, hvordan besøget forløb, og hvordan festugen i år adskiller sig fra sidste år.

Candy Records i Vestergade, Køge

Episode 98 : 28 august 2024

Candy Records er en unik butik i Vestergade i Køge, hvor du kan finde både vin og vinyl. Butikken ejes af Jan, som jeg taler med i dette interview. Hvis du går op i dine vinyler, god lyd på pladespilleren og er nysgerrig på de forskellige vinylpresninger, er Candy Records stedet for dig. Jan, der har en dyb passion for både lyd og musik, kombinerer denne passion med sin kærlighed til vin i den samme lille butik. Mød Jan med det lyserøde hår, når han fortæller om Candy Records i Vestergade.

Køge Håndbryggerlaug

Episode 97 : 22 august 2024

Jeg mødtes med Bjarne Andersen i Hugo's Kælder til en snak om hans passion for at brygge øl, hans medlemskab af Køge Håndbryggerlaug, hvordan hans interesse for brygning startede, og hvad de laver i Håndbryggerlauget. Vi talte også om Køge Øldag, der afholdes i Hugo's Gård i morgen, lørdag den 23. august 2024, hvor Bjarne og andre fra Håndbryggerlauget vil være til stede.

Brandkadetter i Køge

Episode 96 : 20 august 2024

I dette interview møder du Beredskabsinspektør Nikolaj Jakobsen fra Brand & Redning Køge, der er ansvarlig for Brandkadetter i Køge – et unikt tilbud for unge i alderen 13-17 år. Forløbet strækker sig over 34 uger, fra september til maj, og tilbyder undervisning i brandslukning, brug af trykluftapparater, førstehjælp samt teambuilding. Samarbejde med politi, ambulance og brandvæsen giver de unge indsigt i beredskabets arbejde. Forløbet kan også hjælpe de unge med at finde lærepladser og åbne døren til det frivillige beredskab.

Seehusen Advice

Episode 95 : 17 august 2024

Når man driver en virksomhed, er det nødvendigt med styr på økonomien og HR. I Køge ligger der et firma som er specialiceret i at hjælpe små og mellemstore virksomheder med det økonomiske overblik, lønadministration, forskellige HR-opgaver, rådgivning om implementering af smarte digitale løsninger, så virksomhederne ikke sejler rundt i blinde. Mød Thomas der fortæller om Seehusen Advice, hvad de laver og om at starte virksomhed under Corona.

Hjælp Ukraine

Episode 94 : 08 august 2024

I dette interview møder du Jakob Knudsen, formand og initiativtager til Hjælp Ukraine. Foreningen, der har base i Køge og ledes af Jakob fra Hårlev, har siden 2016 hjulpet både soldater og civile i Ukraine samt ukrainske flygtninge i Danmark. Med fokus på humanitær hjælp og sociale arrangementer arbejder Hjælp Ukraine på at bringe ukrainere og danskere tættere sammen. Krigen i Ukraine fortsætter, og der er stadig stort behov for hjælp. Jeg mødte Jakob på deres lager til en snak om foreningens arbejde, den hjælp de yder, og hvad der fortsat er behov for.

Thomas Dambo

Episode 93 : 06 august 2024

Mød Thomas Dambo, en dansk multikunstner kendt for sine imponerende troldeskulpturer, skabt af genbrugstræ og andre genbrugsmaterialer. Med en passion for bæredygtighed og kreativitet bruger Thomas sin kunst til at inspirere folk til at genbruge affald og passe på vores miljø. I dette interview dykker vi ned i hans rejse fra de første kreative projekter til de store internationale troldeskulpturer og hører om, hvordan han udlever sin drøm.

Ringsted Festival 2024

Episode 92 : 04 august 2024

På Ringsted Festival, hvor mange fra Køge deltager som både gæster og arbejdere, møder Nils fotografen Clas Sall, der har været festivalens fotograf i hele 10 år. Han deler sine oplevelser bag kameraet på en af årets største musikbegivenheder i Køge og omegn. Derudover skal du også hilse på køgegenserne Britt, Michael, Ulrik, Mette, Pia og Potter, som fortæller om deres grunde til at deltage i Ringsted Festival, hvad enten det er for musikken, fællesskabet, arbejdet eller noget helt tredje.

Frynseklinikken i Hastrup

Episode 91 : 01 august 2024

I dette interview møder du dyrlæge Christine Fossing til en snak om hendes arbejde i Frynseklinikken, Danmarks første mobile nonprofit dyreklinik. Klinikken, der drives af Dyreværnet, tilbyder dyrlægehjælp til kæledyrsejere med begrænset økonomisk råderum. Frynseklinikken besøger byer over hele landet og tilbyder en bred vifte af ydelser, som betales efter evne. Dyreværnet er hovedsageligt finansieret af private bidrag, og du kan også støtte via MobilePay: 30707

Alle video-podcasts

i juli måned


Den seneste video-podcast ligger øverst

Kreativt Fitnesscenter

Episode 90 : 30 juli 2024

Mød Lise og Camilla fra Kreativt Fitnesscenter. De deler deres passion for at skabe et kunstnerisk fællesskab, hvor tegning og maling er i fokus. Kreativt Fitnesscenter byder både nybegyndere og øvede kunstnere velkommen og tilbyder et bredt udvalg af tegneundervisning, malekurser og tegnekurser for børn. Deres nye lokaler i stationsbygningen på Lille Skensved station er et kreativt frirum, og de inviterer til åbent hus den 25. august. Oplev hvordan de hjælper kunstnere med at udvikle deres evner og inspirere hinanden i et støttende miljø.

Capelli Sport+ Cup

Episode 89 : 25 juli 2024

I dette interview skal du møde Patrick Johansen, Technical & Operations Coordinator ved Capelli Sport+. Vi taler om Capelli Sport+ Cup, en ungdomsturnering skabt for klubber og akademier, der er en del af Capelli Sports globale netværk. Turneringen afholdes for femte gang i Køge og har historisk set været en scene for fremtidens stjerner. Mange af spillerne fra HB Køges førsteholdstrup, der er produkter af klubbens egen ungdomsafdeling, har tidligere deltaget i turneringen. Derudover har flere spillere fra de udenlandske hold, der har deltaget i turneringen, sidenhen opnået professionelle karrierer i den amerikanske MLS, den tyske Bundesliga og den polske Ekstraklasa.

Ejby Herreklub

Episode 88 : 23 juli 2024

Mød Karsten Kjær, initiativtageren og formanden for Ejby Herreklub. Formål: at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt mænd i Ejby og omegn. Gennem meningsfulde aktiviteter og et stærkt fællesskab arbejder klubben på at opbygge og vedligeholde relationer, som gør en reel forskel for medlemmerne.

Karsten deler historien bag ideen til klubben, de udfordringer, som mænd ofte står overfor, og hvorfor de kan være særligt sårbare overfor ensomhed. Han giver dig et indblik i de mange spændende aktiviteter, der finder sted i klubben, og om deres ambitiøse planer om at udvide med flere klubber i kommunen.

Om beredskabet i Køge Kommune

Episode 87 : 18 juli 2024

Mød Viceborgmester Ken Kristensen i dette interview, hvor vi taler om beredskabet i Køge Kommune. Vi taler om, hvordan beredskabet er struktureret og opdelt, herunder hvad der er kommunens ansvar, og hvad der påhviler hus- og grundejere, specielt i forhold til oversvømmelser og andre nødsituationer.

Vi taler også om regeringens anbefalinger til hjemmeproviant, så man kan klare sig i tre dage uden strøm i tilfælde af en kritisk situation. Og har Ken mon selv sørget for at have proviant nok til at kunne klare sig i tre dage uden strøm?

Zirkus Nemo i Køge

Episode 86 : 16 juli 2024

I dette interview skal du møde Søren Østergaard fra Zirkus Nemo, der her til aften afholder deres første af fem forestillinger i deres fantastiske zirkustelt ved Ravnsborghallen her i Køge. Vi taler om, hvordan drømmen om et cirkus opstod, hvad folk kan forvente i år, og mange andre hyggelige ting.

Kig med her og mød manden bag Zirkus Nemo.

Fra Køge til EM i Nordirland

Episode 85 : 13 juli 2024

Landstræner Morten Eskesen er fra Køge og tager i dag med U19-landsholdet til Nordirland for at deltage i EM. Det er første gang, det danske U19-landshold skal til EM, så det er selvfølgelig en ganske særlig oplevelse for 'Eske' og hans spillere. I sidste øjeblik er der kommet afbud fra spillere, der ellers var udtaget, men den endelige trup kan ses i dette interview med Morten. Danmark er kommet i gruppe B med Spanien, Frankrig og Tyrkiet, hvilket Morten også sætter lidt ord på i dette interview. Går Danmark videre til semifinalerne, er Danmark også kvalificeret til U20-VM i Chile til næste år.

Stevns Sommerspil

Episode 84 : 11 juli 2024

Mød Lenette og Evy fra Stevns Sommerspil. De fortæller om opstarten sidste år og årets store forestilling, "Cabaret", der vises på Gjorslev Slot. Publikum kan se frem til en spektakulær musicaloplevelse i de fantastiske omgivelser og har mulighed for at bestille teatermiddag eller picnic før showet. Der er også mulighed for rundvisninger på slottet, som giver en unik start på aftenen. Lenette og Evy fortæller hvordan frivillige og professionelle kunstnere skaber magi sammen på Stevns Sommerspil, hvor mange frivillige der er med, samt at de stadig søger flere frivillige til afviklingen af dette års forestilling fra den 23. juli til 3. august.

Podcasteren Klaus Kjelstrup

Episode 83 : 09 juli 2024

I dette interview skal I møde Klaus Kjelstrup, manden bag podcasten iKøge. Udover iKøge har Klaus også produceret flere andre podcasts, herunder samtaler med den tidligere rocker Jønke. Vi dykker ned i Klaus' passion for podcasting, hans fremtidsplaner og kreative idéer samt det tekniske bag produktionen.

Round Table i Køge

Episode 82 : 05 juli 2024


I dette interview skal I møde Rasmus og Troels fra Round Table 45 i Køge. De to medlemmer og tidligere formænd for RT Køge fortæller om, hvad Round Table egentlig er – er det en klub, en loge eller noget helt andet? De taler også om, om der er lige så mange ritualer som i for eksempel Frimurene eller Odd Fellow. Vi taler om aldersgrænsen i Round Table, om "mumier" og hvad det betyder for henholdsvis Rasmus og Troels at være med i sådan et netværk. De deler, hvad det har givet dem både erhvervsmæssigt og personligt, og om de har gjort sig tanker om, hvad de skal, den dag de bliver smidt ud af Round Table.

Se tidligere indslag >