Capelli Sport+ Cup

Patrick Johansen

25 juli 2024

Af Nils Gisli

Episode 89
25 juli 2024

Capelli Sport+ Cup


I dette interview skal du møde Patrick Johansen, Technical & Operations Coordinator ved Capelli Sport+. Vi taler om Capelli Sport+ Cup, en ungdomsturnering skabt for klubber og akademier, der er en del af Capelli Sports globale netværk. Turneringen afholdes for femte gang i Køge og har historisk set været en scene for fremtidens stjerner. Mange af spillerne fra HB Køges førsteholdstrup, der er produkter af klubbens egen ungdomsafdeling, har tidligere deltaget i turneringen. Derudover har flere spillere fra de udenlandske hold, der har deltaget i turneringen, sidenhen opnået professionelle karrierer i den amerikanske MLS, den tyske Bundesliga og den polske Ekstraklasa.


I årets turnering deltager hold fra blandt andet Viktoria Köln, Pogoń Szczecin, VfL Osnabrück, FK Jablonec, Cedar Stars Academy, og et sammensat hold af Capelli Sports bedste akademispillere fra Nordamerika, kendt som Capelli Sport+ ID North America. Selvfølgelig deltager også HB Køges egne U17- og U19-hold.

Køge.tv & podcast har en positiv tilgang

fordi du allerede møder masser af kritiske og negative nyheder dagligt. Her får du derimod et andet perspektiv.


Nils Gisli
Stifter af Køge.tv & podcast