Sponseret af:

Kategorien

Sport / idræt 2024

Skousen i Den Hvide By, Køge
NYBOLIG KØGE
Køges Kaffebar

Alle video-podcasts

i kategorien Sport / idræt 2024


Den seneste video-podcast ligger øverst

17-årige Loke kører road racing

Episode 57 : 21 marts 2024


Loke Knudsen er 17 år og kører road racing. Når han ikke bruger sin tid på at køre motorcykel på banen, skrue på maskinen og træne, så er Loke ved at uddanne sig som smed på EUC Køge. I dette interview er det Mille Carlsson, der taler med Loke, da hun er ved at afslutte sit 4-ugers praktikforløb hos Køge.tv & podcast. Mille er fra Multimediedesigneruddannelsen på Zealand i Køge og er færdiguddannet til sommer.

Optakt med Alberte og Emelia

Episode 54 : 13 marts 2024


Landsholdskeeper Alberte Vingum har netop forlænget sin kontrakt med HB Køge og fortæller i dette interview om sin udvikling, siden hun startede som 16-årig. Nu er hun en central figur i klubben og ser frem til Gjensidige Kvindeliga-slutspillet, som indledes med en kamp mod AGF på søndag. Hun deler sin motivation for at blive i Køge og forventningerne til slutspillet.

I dette interview præsenteres også HB Køges islandske angriber, Emelia Oskarsdottir, der taler om sin "mærkelige familie" og sit arbejde med ungdomsspillere i Køge BK samt engagement i lokalsamfundet.

Feb 21 2024


Episode 49:

Rammer vi dagen, slår vi alle hold!

Der er kommet nye og spændende profiler til HB Køges herrehold. Efter en træningslejr i Tyrkiet og flere testkampe med deres nye hold, er humøret højt, og troen på et spændende forår er stærk. Mød spillerne Mattias Jakobsen, Gabriël Çulhaci og Jafar Arias samt Hans Christian Bonnesen. De er alle klar til at tilføre holdet ny energi, viden og gejst. De er også klar til at sikre HB Køge en overlevelse i 1. division, hvilket er en vigtig opgave, der starter allerede med årets første kamp på udebane mod FC Helsingør på fredag kl. 19:00. Den efterfølgende kamp er ligeledes på udebane mod B93 den 2. marts kl. 15:00, og den første hjemmekamp er mod Hillerød Fodbold den 8. marts kl. 18:30.

Feb 02 2024


Episode 44:

HB Køge købte og solgte spillere

Transfervinduets lukning onsdag for de kvindelige fodboldspillere og torsdag for herrerne bød på hektisk aktivitet hos HB Køge. Klubben var på jagt efter at styrke begge hold. Effektiv forhandling og omstillingsparathed var nøglen begge aftener, hvor ledere, talentspejdere og forhandlere arbejdede intensivt for at opnå de bedste resultater med de midler, de havde til rådighed. I denne 'HB Køge optakt' taler Anders med cheftræner Kim Daugaard og direktør Per Rud om de afgørende øjeblikke og udfaldet af de sidste timer i transfervinduet for både kvinde- og herreholdet.

Jan 06 2024


Episode 37:

HB Køge legende ✨ Steen Knudsen

Mød HB Køges talentchef Steen Knudsen, der skal svare på de mange spørgsmål og udfordringer, Per Rud har i ærmet. Kig med i denne udgave af HB KØGES LEGENDER og bliv klogere på Steen Knudsen og hans utrolig lange tid i HB Køge. Og hvem ved? Måske har Steen en god joke i ærmet?
Vært: Per Rud, HB Køge