Fra Køge til Ukraine - frivillige fyldte lastbil med nødhjælp
På Hastrupvej i Køge fyldte frivillige en lastbil med nødhjælp til Ukraine. Mød Jakob, Freja og Synnøve, der hjælper mennesker og dyr ramt af krigen.
- Frivillige fyldte søndag den 18. oktober en ukrainsk lastbil med nødhjælp på Hjælp Ukraines lager på Hastrupvej i Køge.
- Blandt donationerne var praktiske fornødenheder, hunde- og kattemad, dækkener til heste og håndstrikkede strømper.
- Jakob Knudsen stiftede foreningen Hjælp Ukraine i 2016 og er i dag formand.
- I det første halve år efter invasionen i 2022 blev omkring 40 lastbiler med hjælp sendt mod Ukraine.
Søndag var der travlhed på Hastrupvej i Køge. En ukrainsk lastbil var ankommet til Hjælp Ukraines lager, og en stor gruppe frivillige var mødt op for at fylde den med nødhjælp. Der blev båret, pakket og læsset, mens forsyningerne lidt efter lidt fandt deres plads i lastbilen, der skulle bringe hjælpen videre til mennesker og dyr i et land, hvor krigen fortsat sætter dybe spor.
Blandt de mange donationer var både praktiske fornødenheder, hunde- og kattemad, dækkener til heste og varme, håndstrikkede strømper. Bag tingene står mennesker, som på hver deres måde har besluttet sig for at gøre en forskel. Nogle hjælper med transport og logistik, andre samler ind, og andre igen bruger timevis på at strikke eller skaffe forsyninger.
Køge.tv & podcast besøgte lageret søndag den 18. oktober og mødte tre af de mennesker, der er med til at holde hjælpearbejdet i gang. Formanden Jakob Knudsen, dyrevennen Freja Mille Que og den lokale strikkekoordinator Synnøve Lilland Tøt.
Tre forskellige mennesker med forskellige opgaver, men med et fælles ønske om at hjælpe dem, der lever med konsekvenserne af krigen i Ukraine.
Et hjælpearbejde, der begyndte længe før invasionen
Jakob Knudsen er formand for Hjælp Ukraine og en af de centrale kræfter bag arbejdet på lageret i Køge. Han har engageret sig i Østeuropa siden 1990'erne, hvor han blandt andet arbejdede med demokratiudvikling i tidligere sovjetrepublikker. Da Rusland annekterede Krim i 2014, blev hans engagement i Ukraine endnu mere konkret, og i 2016 stiftede han foreningen Hjælp Ukraine.
Da Rusland indledte sin fuldskalainvasion i februar 2022, voksede behovet for nødhjælp voldsomt. Samtidig begyndte danskere fra hele landet at melde sig som frivillige, donere udstyr og stille transportmuligheder til rådighed.
Allerede i de første måneder blev der mobiliseret hundredvis af frivillige, og store mængder nødhjælp blev sendt afsted. I løbet af det første halve år efter invasionen var omkring 40 lastbiler med hjælp blevet sendt mod Ukraine.
I dag fungerer lageret på Hastrupvej som et vigtigt knudepunkt for arbejdet. Her modtager, sorterer og samler frivillige donationer, inden de bliver transporteret videre. Hjælpen består blandt andet af hospitalsudstyr, medicinske fornødenheder, tøj, fødevarer og andre ting, som der er brug for i Ukraine.
Hjælp Ukraine samarbejder også med andre organisationer og frivillige netværk. Lageret bliver blandt andet brugt af mennesker, der kører biler og andre forsyninger til Ukraine, og som kan fylde deres køretøjer med nødhjælp, inden de tager afsted.
For Jakob handler arbejdet ikke alene om at samle så mange ting som muligt. Det handler også om at sikre, at hjælpen kommer frem til mennesker, der faktisk har brug for den.
Og behovet er langt fra blevet mindre.
Frygten for en endnu større humanitær katastrofe
Selv om krigen i Ukraine efterhånden har stået på i mere end fire et halvt år siden fuldskalainvasionen, er situationen fortsat alvorlig. Rusland angriber ukrainske byer og kritisk infrastruktur, og udviklingen inden for droner, missiler og andre våbensystemer gør det vanskeligt for Ukraine at beskytte alle områder mod angreb.
Særligt angrebene på energiforsyning og anden livsvigtig infrastruktur skaber bekymring. Når strøm, varme og vand bliver ramt, er konsekvenserne ikke kun ødelagte bygninger. Det kan også betyde, at almindelige familier pludselig ikke længere har mulighed for at blive boende i deres hjem.
Jakob fortæller om sin bekymring for situationen i Kyiv, hvor nye og kraftige russiske angreb lægger pres på byens forsvar og forsyningssystemer.
Han frygter, hvad der kan ske, hvis det lykkes Rusland at ødelægge så store dele af vandforsyningen, at store dele af hovedstadens befolkning ikke længere kan blive boende.
I værste fald kan det efter hans vurdering føre til en omfattende evakuering af mennesker fra Kyiv.
Det er ikke en situation, som en frivillig organisation som Hjælp Ukraine vil kunne løse alene. Der er tale om en millionby, og en eventuel masseflugt ville kræve en humanitær indsats i en helt anden størrelsesorden.
Men det betyder ikke, at Hjælp Ukraine ikke kan gøre en forskel.
For når mennesker bliver tvunget til at forlade deres hjem og søger sikkerhed andre steder i Ukraine, opstår der nye behov i de byer og lokalsamfund, som tager imod dem.
De kaldes internt fordrevne - mennesker, der er flygtet fra deres hjem, men stadig befinder sig inden for deres eget lands grænser.
Det er blandt andet disse mennesker og de områder, der tager imod dem, som Hjælp Ukraine ønsker at støtte med de forsyninger, de frivillige samler ind.
For selv om en lastbil fra Køge ikke kan ændre krigens udvikling, kan dens indhold gøre en meget konkret forskel for de mennesker, der modtager hjælpen.
Freja kæmper for dyrene, der ikke selv kan flygte
Blandt de frivillige på lageret møder vi også Freja Mille Que. Hun er kommet for at hjælpe med at læsse blandt andet hundemad, kattemad og hestedækkener på lastbilen. Forsyninger, der skal hjælpe nogle af de dyr, som også er blevet ramt af krigen.

Freja har et særligt forhold til dyr, og hendes engagement begyndte længe før Ruslands fuldskalainvasion.
Hun voksede op på en gård, hvor hendes mor arbejdede med hundetræning og hundeadfærd. Gennem opvæksten var Freja med til at hjælpe hunde, der var blevet mishandlet, svigtet eller havde udviklet alvorlige adfærdsproblemer. Ifølge hendes egen fortælling har familien gennem omkring 20 år hjulpet mere end 1.000 hunde.
Da krigen brød ud i 2022, rejste Freja til den polske grænseby Przemyśl for at hjælpe dyr, der kom ud af Ukraine sammen med flygtninge. Siden begyndte hun også at rejse ind i Ukraine, hvor hun har brugt lange perioder på at hjælpe dyr, der lever med krigens konsekvenser.
Hun har blandt andet arbejdet sammen med K9 Rescue Ukraine, som hjælper efterladte dyr, støtter lokale internater og sørger for foder til dyr i krigsramte områder.
En af beretningerne om Frejas arbejde stammer fra den ødelagte by Izium i det østlige Ukraine. Her fortæller en af hendes kolleger, hvordan Freja ved et besøg kaldte på hunde, der levede mellem ruinerne af ødelagte bygninger. Langsomt kom de frem, fordi de gennem hendes gentagne besøg havde lært at kende hende og stole på hende.
For Freja handler arbejdet derfor ikke alene om at levere foder. Det handler også om at forstå dyrene, deres adfærd og de forhold, de lever under.
Krigen rammer nemlig ikke kun mennesker. Hunde og katte bliver efterladt, når familier må flygte, internater kan få svært ved at skaffe foder, og også større dyr som heste kan få brug for hjælp, når deres normale omgivelser og forsyninger forsvinder.
På lageret i Køge er Frejas opgave denne søndag meget konkret. Hun hjælper med at få dyrefoder og varme hestedækkener afsted, så de kan komme til nytte i Ukraine.
Det er endnu et eksempel på, hvordan mennesker med forskellige interesser og kompetencer kan bidrage til det samme hjælpearbejde.
Synnøve og de mange kvinder, der strikker til soldaterne
Et andet sted på lageret møder vi Synnøve Lilland Tøt, der er koordinator for indsamlingen af strikkede strømper i Karise og Rødvig på Stevns.

Hun repræsenterer en helt anden del af det frivillige arbejde.
Rundt omkring sidder kvinder med strikkepindene i hænderne og fremstiller varme strømper, som skal sendes til ukrainske soldater. Det foregår både gennem lokale fællesskaber, frivillige strikkegrupper og forskellige foreninger, herunder Røde Kors-miljøer, hvor håndarbejde bliver brugt til velgørende formål.
Synnøves opgave er at være med til at koordinere og samle strømperne fra hendes område, så de kan komme videre gennem Hjælp Ukraines netværk.
Det kan måske lyde som en lille ting at strikke et par strømper. Men for soldater, der opholder sig udendørs i lange perioder, og som kan være udsat for både kulde og fugt, kan varme strømper have stor praktisk betydning.
Og når mange kvinder bidrager med hver deres håndarbejde, bliver det tilsammen til en hjælp, der kan sendes afsted i større mængder.
Hjælp Ukraine efterspørger netop varme, strikkede sokker og uldgarn, og foreningen samarbejder med frivillige grupper, der fremstiller forskellige former for udstyr til Ukraine.
Synnøves indsats er derfor en del af et større netværk, hvor hjælpen ikke nødvendigvis kræver, at man selv rejser til Ukraine eller står på et lager og læsser lastbiler.
Man kan også gøre en forskel hjemmefra.
For nogle er det at strikke en måde at omsætte bekymringen for mennesker i Ukraine til noget konkret. Noget, der kan bruges, og som kan give varme til et menneske, der befinder sig under forhold, de færreste danskere kan forestille sig.
Tre mennesker med hver deres måde at hjælpe på
Det er netop forskelligheden blandt de frivillige, der bliver tydelig under besøget på Hastrupvej.
Jakob Knudsen har gennem mange år opbygget erfaring og et netværk, der gør det muligt at organisere og transportere nødhjælp til Ukraine.
Freja Mille Que bruger sin erfaring og sit engagement i dyrevelfærd til at hjælpe dyr, der er blevet efterladt eller på anden måde ramt af krigen.
Og Synnøve Lilland Tøt er med til at samle en indsats fra kvinder, der bruger deres tid og håndarbejde på at fremstille varme strømper til soldaterne.
Tre forskellige historier, som mødes på det samme lager i Køge.
Og omkring dem står mange andre frivillige, der også har valgt at bruge en del af deres søndag på at hjælpe.
Nogle bærer kasser, andre organiserer donationer, og andre sørger for, at tingene bliver pakket, så pladsen i lastbilen udnyttes bedst muligt.
Når den ukrainske lastbil forlader Hastrupvej, er den fyldt med langt mere end de ting, der er blevet samlet ind.
Bag hver donation ligger der en indsats fra mennesker, der har valgt at gøre noget frem for blot at følge krigen på afstand.
For selv om Hjælp Ukraine ikke kan standse missilerne, beskytte Kyivs vandforsyning eller forhindre mennesker i at blive drevet på flugt, kan foreningen og dens mange frivillige hjælpe nogle af dem, der står tilbage med konsekvenserne.
Og det er netop det, Jakob, Freja, Synnøve og de mange andre frivillige forsøger at gøre.
Fra et lager på Hastrupvej i Køge.
En lastbil ad gangen.
Nils GisliRedaktør og værtnils (snabel-a) koege (punktum) tv







