Episode: 265 |
Der er mange, der kender navnet Scor.dk. Måske fra deres reklamer i busstoppesteder og langs vejene, måske fra noget, man har hørt, eller måske fra en profil, man selv havde for mange år siden.
Men hvad er det egentlig for en platform?
I dette indslag møder vi Susie Castenlund og Jannick Rosenlund til en snak om en virksomhed, som mange har en holdning til, men som de færreste reelt ved, hvad indeholder. For er det bare en datingside i klassisk forstand, eller er det noget helt andet?
Vi mødes i Scor.dk Loungen hos HB Køge, hvor Scor.dk også er sponsor, og her folder de platformen ud. En platform, som mange af deres medlemmer selv kalder for “det røde Facebook”. Et sted hvor mennesker mødes – ja, for at score, men også for meget andet.
For Scor.dk rummer i virkeligheden langt mere end det, mange måske går rundt og tror. Her finder man debatindlæg, fællesskaber og samtaler om alt fra seksualitet til hverdagsliv, interesser og samfund. Det er et sted, hvor man kan være nysgerrig, finde inspiration og møde andre mennesker på mange forskellige måder.
Nogle søger relationer og oplevelser, andre søger nye bekendtskaber eller bare en samtale. For nogle handler det om dating, for andre handler det om fællesskab.
I samtalen fortæller Susie og Jannick om, hvordan Scor.dk startede, hvordan virksomheden endte på Køge Torv, og hvordan de i dag driver en platform, der har eksisteret siden internettets tidlige år i Danmark. Vi taler også om udviklingen og brugerne, og om hvordan platformen fungerer i dag.
Måske ligger forskellen netop her. At det ikke kun handler om at finde nogen, men om at være en del af noget.
Så hvis du også er nysgerrig på Scor.dk og virksomheden bag, så kig eller lyt med her.
🔗 Link
www.scor.dk

