Episode: 219 |
Der er kommunalvalg den 18. november, og det har vi naturligvis også fokus på her på Køge.tv & podcast. I denne programrække taler Nils med spidskandidaterne fra de partier, der allerede er repræsenteret i Køge Byråd. Men det handler ikke om valgflæsk og politiske programmer – det handler om mennesket bag politikeren.
Hvem er Marie Stærke?
Marie Stærke er spidskandidat for Socialdemokratiet og har boet i Køge det meste af sit liv, med en afstikker til Grønland mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Efter hun kom hjem, blev hun aktiv i DSU, hvor hun også mødte sin mand, Jesper. Sammen har de to børn og familiehunden Patronus.
I samtalen med Nils fortæller Marie om sin vej ind i politik, og hvordan engagementet startede allerede i ungdomsårene. Hun sætter ord på at overtage borgmesterkæden efter den tidligere socialdemokratiske borgmester Torben Hansen, og deler minder fra sine tidlige politiske år, blandt andet sit første offentlige oplæg i Hugos Kælder hvor hun argumenterede for euroen.
Samtalen handler også om hverdagen bag politikken. Marie fortæller om familieliv, glæden ved madlavning som frirum, og om det gamle hus fra 1907 med haven der måske aldrig bliver perfekt, men som betyder noget særligt for hende. Hun taler om, hvad der giver ro, energi og jordforbindelse ved siden af det politiske arbejde.
Kig eller lyt med, hvis du ønsker at komme tættere på mennesket bag politikeren Marie Stærke.
Links 🔗
👩💼 Marie Stærke:
🌐 www.marie.dk
🔵 Marie Stærke på Facebooke
📍 Socialdemokratiet
🌐 www.socialdemokratiet-koege.dk
🔵 Socialdemokraterne i Køge på Facebook

